Fremtidsfuldmagt

AI-platform til fremtidsfuldmagt


Legaleese er en platform, vi stiller til rådighed for rådgivere, der hjælper deres kunder med at oprette en fremtidsfuldmagt . Platformen giver juridisk kvalitetssikring og skrivestøtte i den enkelte sag. Vi understøtter jeres rådgivere, så de kan levere rådgivningen den med højere og mere ensartet kvalitet, hurtigere.

Udfordringen, platformen løser

En fremtidsfuldmagt skal være individuelt tilpasset den enkelte fuldmagtsgivers forhold og ønsker for at give reel tryghed og virke efter hensigten, hvis fuldmagtsgiveren senere ikke selv kan varetage sine forhold. Det stiller krav om, at rådgivningen er fyldestgørende: fuldmagtens omfang, valg af fuldmægtig og eventuel suppleant, afgrænsning mellem økonomiske og personlige forhold samt eventuelle særlige vilkår skal afklares og beskrives korrekt, før fuldmagten kan oprettes og registreres.

Samtidig er udarbejdelsen tids- og ressourcekrævende, og kvaliteten afhænger af den enkelte rådgivers erfaring og den tid, der er til rådighed. Uklarheder, manglende afklaring af kundens ønsker eller forkert anvendte standardformuleringer kan betyde, at fuldmagten ikke dækker det, kunden reelt har behov for – eller i værste fald ikke kan anvendes, når den skal. Det tager samtidig tid fra rådgiverens øvrige kundekontakt.

Hvad platformen gør

  • Systematisk afdækning – Legaleese gennemgår de oplysninger, der er indhentet om kundens forhold og ønsker, og identificerer forhold, der mangler afklaring, eller som bør overvejes nærmere.
  • Kvalitetssikret udkast til fremtidsfuldmagt – for hvert relevant forhold beskriver systemet, hvad der er afklaret, hvorfor det er juridisk relevant, og hvad det betyder for udformningen af fuldmagten.
  • Sporbarhed – anbefalinger og formuleringer kan føres tilbage til de konkrete oplysninger og valg, kunden har givet.
  • Human-in-the-loop – jeres rådgiver gennemgår og godkender altid udkastet og træffer den endelige faglige vurdering sammen med kunden. Platformen erstatter ikke rådgiveren, den understøtter arbejdet.

Det får I som rådgivningsvirksomhed

  • Ensartet juridisk kvalitet i hver sag, uanset den enkelte rådgivers erfaring og travlhed.
  • Mærkbar effektivisering – mindre tid brugt på at formulere og kvalitetssikre selve dokumentet frigør tid til den personlige samtale med kunden om dennes ønsker og forhold.
  • Altid opdateret jura – platformen vedligeholdes løbende i forhold til ny lovgivning, praksis og krav fra Familieretshuset, med fast juridisk kontaktpunkt og periodisk uafhængig kvalitetssikring.
  • Kontrol med data og GenAI – platformen kan deployes i jeres egen cloud-infrastruktur, inden for jeres eksisterende sikkerheds- og governance-rammer, så brugen af GenAI om følsomme kundeoplysninger bliver en kontrolleret og dokumenterbar proces frem for ad hoc-brug af offentlige AI-tjenester.
  • Bedre kundeoplevelse – kunden får en fremtidsfuldmagt, der er tilpasset egne forhold, forklaret på en måde kunden kan forstå og forholde sig til.

Governance og kontrol

KontrolmekanismeFormål
Human-in-the-loopJeres rådgiver har den endelige faglige vurdering og drøftelsen med kunden. Platformen understøtter – men erstatter ikke – rådgiveren.
Juridisk sporbarhedAnbefalinger kan føres tilbage til sagens oplysninger, og det juridiske grundlag kan efterprøves.
Løbende QABenchmarks, stikprøver og regressionstest dokumenterer, at kvaliteten opretholdes, også når modeller eller prompts ændres.
Uafhængig kontrolEn ekstern juridisk ekspert udfordrer platformens performance løbende.
Data og sikkerhedDeployment, adgang, retention og logning fastlægges inden for jeres godkendte arkitektur og governance.

Platformen bag

Platformen til orkestrering af agenterne er udviklet af et team med erfaring fra regulerede brancher, hvor krav til compliance, sporbarhed og dokumentation er indarbejdet fra dag ét. Hver agent-handling logges med human-in-the-loop-governance, så jeres juridiske og compliance-funktioner får audit-klar dokumentation som en naturlig del af driften.

← Alle produkter